 |
|
Sted
Vi afholder WEBBS World Congress i Vejle. Byen er med sin centrale placering nem at komme til for de fleste. Og for udlændingene er byen nem at komme til fra Billund Lufthavn. Vejle er desuden en hyggelig by med ca. 55.000 indbyggere.
Et fantastisk sted for begivenheden
Midt i Vejle centrum har vi lejet BYGNINGEN, som er en gammel bygning, der blev indviet i 1920. Stedet er i dag et levende kulturhus med cafe, flere sale, mødelokaler, biograf og spillested. Det ligger midt i Vejle og er i år blevet en del af det splinternye butikscenter MARY's (åbnede i februar). Frokosten indtager vi i BYGNINGENS hyggelige café. Og skulle trætheden melde sig, så kan du benytte dig af den lille biograf, som vi har til rådighed alle dage.
Træning på flere arealer – og etager!
Træningen foregår i flere forskellige grupper – inddelt efter niveau. Det giver dig en tæt kontakt med de mange top-instruktører.
Adresse
Kongressen afholdes på følgende adresse:
"BYGNINGEN"
Ved Anlæget 14
7100 Vejle
BYGNINGEN er en del af MARY's, der har caféer, en restaurant, tøjbutikker m.m. Derudover ligger BYGNINGEN lige opad Vejles hyggelig gågade, der har masser af spændende butikker.
|
|